Hjem på sofaen

Hjem på sofaen

18/01/2019 Slået fra Af Eskild Strudsberg

I dag er det bare sådan en af de der dage, hvor man bare vil ligge på sofaen. En lille smule sløj, måske er det en kommende forkølelse, som er under opsejling. Det gør lidt ondt i kroppen, og der er en lille smule feber. Egentlig ikke høj feber, men den, der gør, at alt er irriterende, og man bare vil have lov til at slumre hele dagen.

Stille dag

Det er ikke en sjov dag, og fordi alle andre er væk, er det faktisk også ensomt at ligge der på en af stuens to sofaer. Men hellere komme forkølelsen til livs nu, end at blive rigtigt syg og gå med en vinterforkølelse i flere uger senere. Sådan er min uge begyndt. Jeg plejer ikke at være et jammerhoved, men når jeg har det på den her måde, så er jeg meget dårligt selskab at være sammen med.
Børnene er i skole, min kone er på sit job, og jeg har ringet afbud til skolen, hvor jeg underviser. Det er ikke rart at undervise i den tilstand. Vores leder har også bedt os om, at vi holder os væk, når vi har det på den her måde.

Det er formiddag, og jeg keder mig. Har set nyhederne på 3 forskellige kanaler nu. Gider ikke høre mere om sundhedsreformer. Jeg ligger bare her på den store sofa og kukkelurer. Har lavet en kop varm te, men synes, den er bitter. Kruset får lov til at blive, hvor det er. Det har lavet en ring på sofabordet. Jeg kan godt overkomme at få den tørret væk, inden de andre kommer hjem. Jeg gider bare ikke lige nu.

Hyggelige møbler

Kigger rundt på stuen og dens møbler. Her er hyggeligt. Det er bare mig, som er i rigtigt dårligt humør. Jeg får øje på en plet på den anden sofas hynde. Det er vist en plet, som stammer fra festen. vi holdt for et par uger siden. Fødselsdagsfest for min kone.
Gad vide, hvad der har lavet pletten, og hvorfor den ikke kan fjernes. Min kone har prøvet med forskellige midler, men det er ikke lykkedes at få den helt væk. Hun mener, det er rødvin, som kunne have været fjernet, hvis vi havde set den med det samme.
Kigger på hyndens stof. Mon ikke vi kunne overveje at få nyt stof på den sofa. Det ser faktisk lidt slidt ud. Farven er god nok sådan en neutral, beige farve, som passer til alle de andre møbler. Men det er faktisk lidt usselt at se på i syningerne. Jeg lægger ikke mærke til sådan noget til hverdag, men nu, hvor jeg ligger her, og betragter tingene, så kan jeg pludselig se det.

Hvor meget koster en ompolstring mon? Gad vide, om det egentlig kan betale sig. Måske er det en bedre idé at få en helt ny sofa. Jeg har nemlig hørt, at en sofas pris ofte afgøres af stoffet, der bruges. Det er ikke stellet, som er det dyre ved fremstillingen af sofaer.
Jeg vil snakke med min kone om det i eftermiddag, når hun kommer hjem. Og jeg har fundet en helt genial webshop med et enormt udvalg af billige sofaer – https://zonexlnt.dk/product-category/sofaer/