Oplevelser i København

Oplevelser i København

04/05/2019 Slået fra Af Eskild Strudsberg

Min far havde fødselsdag for en måned siden. Min søster og jeg skulle derfor finde på en god gave til ham. Vi ved, at han er glad for whisky, så vi tænkte, at han skulle have en smagsoplevelse. Man kan købe et gavekort til flere forskellige whiskysmagninger, så vi besluttede, at det var, sådan et han skulle have. En god og nem gave. Den viser, at man har tænkt på modtageren, men samtidigt så binder den ikke modtageren til en bestemt dato. I min fars tilfælde, så kunne han selv arrangere sin oplevelse. Han kunne bestemme, hvornår og faktisk, også, hvor han ville smage på whisky.

En god gave

Han blev rigtig glad for gaven, da vi gav ham den på dagen. Vi, min søster og jeg var hjemme hos mine forældre til fødselsdagssang og morgenmad. Fødselsdagen var en almindelig onsdag, så mere fejring blev der ikke. Men far var glad.

I sidste weekend var mine forældre taget en tur til København. De skulle besøge min faster. Hun bor midt inde i byen, og de har et eller andet med teater- og museumsture i ny og næ sammen. Så de var taget til København. Da, han ringede for at fortælle, at de tager derover i weekenden, spurgte jeg ham, om han ville få en chance for at bruge gavekortet, som vi havde givet ham. Han sagde, at det kunne måske godt tænkes, hvis de fik tid. Programmet med hans søster var stramt.

Ok. Jeg tænkte, at han nok aldrig får brugt det gavekort. Mere tænkte jeg ikke over det.
Min storesøster ringede for at fortælle mig, at vores forældre tager til København. ”Ja, jeg ved det godt.” Hun er sådan lidt beskyttende eller belærende. Eller hvad man nu kalder det. Jeg kan faktisk godt klare mig uden vores forældre. Jeg er arkitektstuderende og bor alene i en lille lejlighed.

Ølsmagning i København

Mandag aften ringede min mor op. De havde haft en god tur til København. Teatret var en oplevelse, men de havde nået så meget andet. Bl.a. havde de været til ølsmagning i København. Det havde været en sjov og lærerig oplevelse. Og de havde fået set lidt af Køge ved den lejlighed også.

Jeg spurgte hende om, hvordan de var kommet på den idé med ølsmagningen. Hun fortalte, at far ikke gad det her whiskysmagning, men hellere ville prøve ølsmagning. Måske fordi den skete uden for København. En chance for at komme lidt væk fra hans meget kulturelle søster. Så han havde ringet til firmaet og spurgt, om han kunne booke ølsmagninger til 2 mennesker i stedet for en whiskysmagning til én. Det kunne han sagtens.

De havde kørt i 3 kvarter med S-toget, og så var de i Køge. Hun og far havde haft en rigtig hyggelig dag dernede. Fin, gammel by med masser af liv og et flot torv. Et kæmpe, stort torv med marked og det hele. Og faktisk også nogle spændende, nye arkitekturprojekter. Du skulle prøve at tage til Køge næste gang, du skal København. Det er en dejlig by, og du behøver ikke at overnatte dernede. 3 kvarter er ikke længe med toget.