Studenterkørsel og busser

Studenterkørsel og busser

26/06/2018 Slået fra Af Eskild Strudsberg

Jeg har kørt bus i mange år. Bybusser, rutebusser og såmænd også turistbusser på langfart. Det er fair at kalde mig for en erfaren chauffør. Og jeg er stolt af mit fag eller håndværk, om du vil. At køre med mennesker ude i trafikken er faktisk et større ansvar, end de fleste tror.

Mange liv i hånden

Når jeg sidder bag rattet i en bus med måske 40-50 passagerer, er jeg altid bevidst om, at jeg har et stort ansvar hvilende på mine skuldre. I yderste konsekvens kan jeg jo koste dem alle livet – især da, når der er tale om turistkørsel i Tysland med 100 km/t på motorvejen.

Nu er det ikke sådan, at jeg er den der overforsigtige type, der tager alting alt for alvorligt, men jeg er heller ikke typen, der glemmer mit ansvar.

Studenter på ladet – sikkert eller farligt?

Nu skal min datter så ud at køre studenterkørsel, og det er jo en tradition, der efterhånden er rodfæstet i Danmark. Desværre har årene budt på nogle tragiske ulykker, fordi sikkerheden hos dem, der kører med studenterne ikke var i orden.

Som fra var jeg derfor meget opmærksom på dette, og da tiden nærmede sig for vel halvandet år siden til, at der skulle findes et firma til at køre med hendes klasse, påtog jeg mig opgaven med at stå for det. Min erfaring og min snusfornuft kunne jo lige så godt bruges, ikke?

Studenter Kompagniet fik opgaven

Det tog ikke megen research eller forespørgsler i branchen, før det stod klart, at et firma skilte sig ud ved både at have helt eminent godt styr på sikkerheden og samtidig være i stand til at sikre de unge en sjov og fornøjelig dag med studenterkørsel: Studenter Kompagniet.

Det er reddere, brandfolk og politibetjente, der er chauffører, og de kører i nogle helt sindssygt fede pensionerede militærlastbiler, der er bundsolide og kan holde til mosten (inkl. spildt øl).

Og for lige at runde den af: Det gik over al forventning. Vejret var perfekt, kørslen var perfekt og hendes tømmermænd dagen efter var perfekte 🙂