Ved du, hvad en landinspektør laver?

Ved du, hvad en landinspektør laver?

24/09/2019 Slået fra Af TEXTA

Landinspektør – navnet har efterhånden fået et noget støvet udtryk. Det virker gammeldags og umoderne at arbejde som landinspektør, men virkeligheden er faktisk noget helt andet. Landinspektører i dag anvender den nyeste teknologi i deres arbejde. Derudover er landinspektører uundværlige for vores samfund, idet de er med til at udvikle og skabe det.

Faget er en blanding af landskabs-  og byarkitekter, jura og ingeniører. Landinspektører er virkelig eksperter i kortlægning, opmåling, planlægning samt udnyttelse af arealer og grunde. De kender alle regler for, hvilke arealer kan udnyttes til hvad, og hvem der må bygge hvor. Hvis du vil vide mere om, hvad en landinspektør egentlig laver, kan du læse med lige her – eller besøg en landinspektør hjemmeside.

Bred uddannelse – mange arbejdsopgaver

Uddannelsen som landinspektør er meget bred. Det betyder også, at landinspektører kan udføre mange forskellige typer arbejdsopgaver efterfølgende. Arbejdsopgaverne kan også udføres i varierende former for brancher. De kan f.eks. programmere og udvikle computerprogrammer til brug af dataanalyse på kort såsom til ruteplanlægning af bybusser og opstilling af nye master til mobiltelefoner. De kan også arbejde med de helt store landbrugsejendomme og give landmanden de nødvendige tilladelser og jord til at kunne producere.

Derudover kan landinspektører også arbejde med teknisk opmåling. Det kan blandt andet være sikring af korrekt bebyggelse af Tivolis rutsjebaner og Storebæltsbroen. Andre arbejdsopgaver kan også være udstykning samt opmåling af huse og grunde. Herigennem sørger landinspektørerne for, at regler og planlægning overholdes. Desuden kan landinspektører arbejde med byplanlægning, som sikrer danske byers udvikling.

Ansættelsesområder spænder også bredt

Det er ikke kun uddannelsen og arbejdsopgaverne, der spænder bredt. Det samme gør ansættelsesområderne for landinspektører. Faktisk er det nogenlunde ligelidt fordelt, når det kommer til arbejde inden for private rådgivning- og ingeniørfirmaer, private landinspektørfirmaer samt offentligt forvaltninger og forsyningsvirksomheder. Arbejdet foregår både indenfor og udenfor, og der tages ofte brug af højteknologiske værktøjer.

En landinspektør er typisk i tæt dialog og samarbejde med ingeniører, arkitekter og advokater. Kunderne kan både være offentlige kontorer, private virksomheder og firmaer. Der er altså mange veje at gå som landinspektør, hvilket gør det til en særdeles attraktivt levevej. Opmåling af bygninger, veje og grunde, fotogrammetri, ledningsregistrering, byplanlægning, offshore-opgaver, udvikling af geografiske informationssystemer, kortlægningsopgaver samt administration og planlægning af love er blot et udpluk af alle mulighederne.

Gode indtægter og fremtidsmuligheder

Som landinspektør har du gode indtægter og fremtidsmuligheder. Som nyuddannet får du typisk en høj startløn, idet landinspektører er eftertragtet arbejdskraft. Landinspektører ansat statsligt tjener i gennemsnit om måneden 37.252 kroner, mens en gennemsnitlig månedsløn for kommunale landinspektører ligger på 37.155 kroner. Landinspektører ansat i det private tjener typisk noget mere. Her ligger den gennemsnitlige månedsløn på 43.903 kroner.

Arbejdet som landinspektør er altså et godt betalt job. Derudover er det lige før, at du er garanteret et job. Ledigheden blandt landinspektører er nemlig utrolig lav – under én procent. Er du derfor på udkig efter en ny levevej, hvor du får god løn, stor sandsynlighed for job samt varierende arbejdsopgaver, er jobbet som landinspektør nok noget for dig. For at uddanne dig som landinspektør, skal du tage en bachelor og kandidat samt arbejde i praktik.