Vi elsker heste

Vi elsker heste

11/03/2024 Slået fra Af Eskild Strudsberg

Familiens store hobby er heste. Ridning. Det er ikke en billig hobby, så det er fantastisk, at I alle deler interessen for heste og ridesport. Det betyder nemlig, at I ikke behøver at have én hest pr. familiemedlem. I kan deles om en hest. Det er ikke hver dag, at din far kan nå at ride. Så kan du måske overtage hans ridetime. Andre dage kan det være, at du ikke når ned i stalden og så står din søster selvfølgelig på spring. Der er dog en faktor, som gør, at I nok har brug for at kunne holde mindst to heste: Den mindste er simpelthen ikke stor nok til at kunne ride en kæmpestor varmblodshest. En mindre pony til hende vil være en god løsning.

Opstaldning koster

Dette betyder dog, at udgifterne til opstaldning fordobles. Og det kan faktisk være ret dyrt at have en hest opstaldet på en rideskole eller hos en gårdejer. Udgiften er da også blevet så stor, at I overvejer selv at påtage jer opstaldningen. Det betyder, at I skal bygge en stald, at I skal etablere ridebane og måske også et ridehus. Og ja, det betyder altså også, at I selv skal stå for fodring, udmugning og vedligehold af bygninger, hegn omkring foldene mv. Det er et stort ansvar. Ikke desto mindre er det jeres beslutning: I skal til at bygge jeres egen stald. Jeres forældre har brugt timer på at studere reglerne for, hvor store hestebokse skal være. De har talt med eksperter om, hvordan de udnytter arealerne bedst. Og arkitekten har fået instrukser om, at tegningerne skal være færdige i næste måned, så I kan få tilladelse til byggeriet.

Hestebokse og staldvinduer

Imens udnytter I tiden til at lede efter billige hestebokse. I kigger efter funktionelle, holdbare og billige staldvinduer og stalddøre. Opgaven er stor. Den er spændende. Den handler jo om, at I skal skabe de bedste forhold til jeres dyr. Det er dog også en tidsrøvende opgave, fordi I ligesom er faldet i fælden, hvor I kun kigger på danske producenter af hestebokse og staldinventar.

Hvad med at kigge på, hvad de kan i Sverige og Norge? Det er nemt nok at søge efter ”billiga hästboxar” eller ”billiga stallfönster och stalldörrar” på nettet og få de fleste store svenske producenter vist. Det kan jo godt tænkes, at I finder et supertilbud, og at det kan betale sig at importere staldinventaret til Danmark. Det samme gælder også for Norge. Her skal I bare søge efter ”billige hestebokser” eller ”billige stallvinduer og stalldører”.

Regler for staldinventar

Det, som I dog skal være opmærksomme på, når I søger i de forskellige lande, er at der kan være forskellige krav til boksenes størrelser – både i antal m2 pr. hest og i højden fra gulv til loft – det gælder generelt for staldinventar. Så tjek reglerne først – og få hold på dem. Så kan I også meget nemmere søge målrettet. Og finder I ikke det, som I har brug for, så er det jo muligt at kontakte producenterne for at få svar på alle spørgsmålene, der helt sikkert dukker op undervejs i jeres nye projekt om privat hestehold.