Gaven til ham der har alt

Gaven til ham der har alt

11/03/2019 Slået fra Af Admin

Hvad giver man manden, der har alt i fødselsdagsgave? Det er lige præcist mit problem lige nu. Jeg har en ven, som har alt. Han er en sjov mand med humor og en masse selvironi. Vi skal til fødselsdagsfest hos ham på fredag, og opgaven med at finde en gave til ham er faldet på mig.

Han har en dejlig familie, et stort hus og virksomheden, han ejer, kører godt. Han er glad for sport og er selv meget aktiv, så det ville måske være oplagt at give ham nogle t-shirts, som han kan bruge, når han løber. Det er bare lidt ’farligt’, fordi jeg kender ikke hans størrelse, og ved ikke helt, om det vil falde i hans smag, at jeg vælger t-shirts til ham i fosforescerende farver.

Ideer til gaver?

Jeg har kigget i en del dameblade. De har tit den slags artikler: ”Gaven til ham der har alt” eller ”Find gaven til din ven”. Det er bare det alle gør, når vi ikke, hvad vi skal give i fødselsdagsgave. En luksusproptrækker, eller en kniv til at skære cigarer. Nej, det gider jeg ikke. Synes, det er lidt fjollet. For det første har vores ven jo allerede adskillige luksusproptrækkere, for det andet er han ikkeryger.

Hvad så med et armbånd. Det er måske en idé. Jeg har set, at han godt kan lide at gå med læderarmbånd. Det kunne måske være en løsning. Nu håber jeg så ikke, at han får 3 af den slags. Jeg kan lave et til ham selv. Rundflettet med en eller anden dekorativ og maskulin sølvperle på. Magnetisk lås, så det er nemt at tage af og på.
Jeg kunne godt forestille mig, at han vil blive glad for sådan et. Håber bare ikke, at han synes, det er en for personlig gave. At give et smykke i gave er vist at træde ind over en eller anden grænse.

Hvad med et fototapet?

Tænke, tænke, tænke. Jeg kunne eventuelt give ham et sæt wall stickers. Jeg ved, at man kan få dem lavet specielt, hvis man ikke lige finder én, man synes om. Det kunne være en rigtig god idé, synes jeg. Han kan sætte dem op og skifte dem ud, hvis han bliver træt af at se på dem. Han kan bruge dem derhjemme, eller på sit kontor. Jeg overvejer også et flot fototapet.
Jo mere jeg tænker over det, desto bedre synes jeg om den tanke.

Jeg tror, jeg vil finde 5 forskellige citater, som jeg kan bruge som tekst på wallstickerne.

Det bliver sin sag at finde teksterne. Jeg synes, de skal fortælle noget om ham: Leder, far, sportsmand, humor og ægtefælle.

Wallstickers

Hvor finder man en wallsticker med citater og tekst? Måske jeg skal kigge på citater fra hele verden. De behøver jo ikke at være på dansk. Engelsk er han da god til. Og spansk. Det taler han jo også. Jeg kan ikke selv spansk, så det udelukker jeg. Google translate er ikke altid helt god.
Næste opgave bliver så at finde teksterne eller citaterne. De skal komme fra kendte mænd, som har de fem egenskaber: leder: Winston Churchill, far: Charlie Chaplin, sportsmand: Muhammed Ali, humor: Victor Borge, ægtefælle: Kronprins Frederik.